Find produkt
 

Lagner

Når du vælger lagner, er det vigtigste størrelsen og følelsen af et lækkert lagen, som let og smidigt føjer sengen. Et lagen er ligesom en god madras, med til at give dig en behagelig og rolig søvn hele natten. Uanset om du søger faconlagen, kuvertlagen, stræklagen eller splitlagen, så har vi med Danmarks bredeste sortiment, lige det du søger. Vores lagner er nøje udvalgt i den bedste kvalitet og alle lagnerne er i 100% bomuld. Se "Sådan vælger du lagen" guiden.
 

Sådan vælger du Lagen

Afhængig af din madras har du mulighed for at benytte forskellige typer af lagner. Læs her hvilke lagentyper som passer til netop din madras.

Glat lagen
Ligger løst på sengen og foldes typisk ned under madrassen. Disse glatte lagner er specielt velegnet hvis man har en madras i ukurante mål, og derfor ikke kan finde et faconsyet lagen. Disse lagner kan også benyttes til boxmadras, hvor det ligger løst ned over siden. De mest almindelige størrelser er lagen 140x250 cm til enkeltseng og dobbeltlagen 240x260 cm til dobbeltseng. Glatte lagner kan også fås til børne senge, hvor de kommer til deres ret, da disse madrasser fået i et utal af størrelser.

Faconlagen eller boxlagen
Bruges til box- og springmadrasser. Når du køber et faconsyet lagen, skal du vælge en størrelse, som er identisk med madrassen, det vil sige at til en Dobbeltseng 180x200 cm, skal du købe et lagen 180x200 cm og sørge for at højden på lagnet, som minimum svare til højden på madrassen. Hvis lagnet er 5 - 10 cm højere end madrassen, så burde det stadig passe, da elastikken i bunden af lagenet, trækker det overskydende stof ind under sengen.

Stræklagen
Bruges også til box- og springmadrasser, men stræklagner er strikkede i stedet for vævede, hvilket gør at de strækker sig omkring madrassen. Stræklagner kan fås i frottte eller jersey, hvor jersey lagner er de mest populære og behagelige. Hvis du kan få et vævet faconsyet lagen i den rigtige størrelse til din madras, vil vi anbefale det frem for stræklagner, de det giver en helt anden fornemmelse at ligge på f.eks. bomuldssatin lagner, frem for et jersey stræklagen.

Kuvertlagen til topmadras
Kuvertlagner anvendes til topmadrasser. Et kuvertlagen i den rigtige størrelse og kvalitet, er en af de bedste ting du kan gøre for at forbedre din søvn oplevelse! Rigtig mange bruger stadig ikke kuvertlagen på deres topmadras, men folder i stedet et glat lagen omkring topmadrassen eller trækker et faconlagen ned omkring top og madras, hvilket resultere i et facon lagen som går op i siderne eller går i stykker, på grund af ukorrekt brug.

Luna Denmark kuvertlagner er syet med en boks kant, så de passer til alle topmadrasser mellem 5 - 8 cm i højden. Kuvertlagnerne er satin vævet af fine tråde i 100% bomuld, hvilket giver en ekstra blød følelse og en god holdbarhed. Se hele udvalget her.

Splitlagen til elevationsseng
Split-lagen er blot et kuvertlagen med split i top eller i top og bund. Hvis du har en elevationsseng, så har du også en topmadras på sengen med split i toppen eller split i top og bund, og her er det et absolut "must" at du bruger en splitlagen i den helt rigtige størrelse og i en god kvalitet.

Vælg det rigtige splitlagen til topmadrassen på din elevationsseng........
U splitlagen har kun split i toppen
H splitlagen har split i både top og bund

Luna Denmark split lagner har et split på 60 cm. De fleste elevationssenge har et split på mellem 60 - 70 cm og her vil Luna Denmark lagnerne passe fint, men de passer bedst til topmadrasser med et split så tæt på 60 cm som muligt. Hvis din elevationsseng har et split på 50 cm, så kan lagnerne ikke bruges, da de vil være svære at få på og hurtigt gå i stykker i splittet, så mål splittet i din topmadras inden køb for at få den bedste lagen oplevelse nogensinde.  

 

Vask af Lagen

Lagner skal kunne klare vask ved 60 grader, da dette fjerner husstøvmider, snavs og bakterier hvilket er vigtig for en sund søvn. Når et lagen er vasket og tørret gentagende gange, skal det stadig passe på madrassen, men da bomuld krymper så vil det muligvis sidde meget stram lige efter vask, men det er naturligt og stoffet vil hurtigt strække sig igen.
 
  • Vaskes ved 60 grader (husk symbol) skånevask (= halv vandstand)
  • Undgå at fylde tromlen for meget
  • Stryg mens lagnet endnu er fugtigt
  • Stræk varen i facon i våd tilstand
  • Undgå tørretumbling, da dette gør det svært at stryge stoffet helt glat
  • Tåler ikke rulning
 

Billige lagner

Skal du have lagner på tilbud, skal du være sikker på at du får en ordentlig kvalitet. Tjek om kuvertlagner har den rigtige højde og passer nøjagtig til din topmadras, der er ikke nogen fidus i et lagen til topmadras, hvis det ikke sidder godt. Tjek om det billige boxlagen er en god kvalitet, og om størrelsen og højden er rigtig. Lagner til boksmadras skal være den rigtige størrelse både før og efter vask.